Vælg fiberbredbånd og øg din boligs værdi | Eniig

Få fiber og øg din boligs værdi

Fiberbredbåndsløsninger som Waoo øger boligens værdi, når man skal købe eller sælge sin bolig. Vi danskere vægter nemlig i højere grad hurtigt og stabilt bredbånd i vores nye hjem.

Du kender det måske selv. Det er ikke til at holde ud at sidde og vente på en langsom forbindelse – og især ikke, hvis du har prøvet en fiberforbindelse. Fiberbredbånd betyder stadigt mere, når det rette hjem skal vælges – og adgang til fiberforbindelse kan faktisk ofte aflæses i boligens værdi.

God forbindelse øger interessen

De sidste år har flere og flere danskere fået installere fiber – faktisk har over 50.000 kunder det installeret alene i Eniigs dækningsområde. I 2013 afslørede en undersøgelse foretaget for Dansk Energi, at 8 ud af 10 danskere ville vælge fibernet, hvis de selv kunne bestemme, og allerede for år tilbage kunne købere finde på at spørge ejendomsmægleren til forbindelsesmuligheder, men tendensen er stigende; ikke mindst hos en af de lokale mæglere i Silkeborg:

– Vi oplever, at flere og flere spørger til, hvilke bredbåndsmuligheder der er – om der er fiber, eller hvad? Og er der allerede indlagt fiber i en bolig, øger det interessen blandt de boligsøgende, fortæller Camilla Overgaard, der er salgskoordinator hos EDC Torben Larsen i Silkeborg.

Hun oplever, at det ofte hænger sammen med, at stadigt flere arbejder hjemme og SKAL have adgang til en stabil og hurtig forbindelse.

Fiber er value for money

Og fiberforbindelserne lader da også til at have gjort sig positivt bemærket i og uden for landets grænser hos husejere og brugere af den hurtige forbindelse.

En svensk undersøgelse peger eksempelvis på, at de adspurgte fiberkunder er mere tilfredse med deres forbindelse i forhold til kunder med andre forbindelser, ligesom fiberkunder tilsyneladende har en tendens til at bruge deres netværk oftere og til et bredere spekter af opgaver.
De oplever simpelthen at få værdi for pengene – både når det handler om egen brug, men også når det handler om at investere i fiber for at øge boligens værdi.

Harald Hjørnholm fra Gjellerup uden for Herning er et eksempel herpå:

– Jeg investerede i at få indlagt fiber i mit hus for at fremtidssikre det, da fiberadgang er med til at øge interessen for boligen, fortæller han.

Og skal man tro undersøgelsen, er det en klog beslutning – kommer man som køber eller lejer fra en fiberforbindelse, er kvaliteten af bredbånd det vigtigste kriterie næstefter prisen, når man skal vælge bolig.

Har man først prøvet fiber, tyder undersøgelsen på, at man ikke vil tilbage til en anden løsning, der giver mindre ”value for money”.

Det viste undersøgelsen også:

- Blandt fiberkunder peger undersøgelsen på, at der er flere, der har lyst til at opgradere sin hastighed inden for de næste 12 måneder end blandt ikke-fiberkunder.
- Gennemsnitligt bruger de fiberkunder, der har svaret, deres forbindelse i hjemmet 30 procent mere end andre internetkunder.

Top